Storlaksbarometeret - Storå har de største laks

26-02-2020
Storå Ålaug hjemmeside


Ved Storå i Holstebro er dannet et nyt ålaug, der vil arbejde for at Storås vandføringsevne forbedres fra Holstebro til Vemb for at mindske oversvømmelser af huse i Holstebro. Der skal opgraves og slås grøde hele vejen, må man forstå.

Nogen må fortælle ålauget, at det ikke hjælper på vandføringsevnen i Holstebro, at forbedre vandføringsevnen ved Vemb, hvor Storå har et vandspejl, der ligger 7 meter lavere end i Holstebro.

Man kan lave sit eget eksperiment. Tag et stykke tagrende , hold det på skrå og hæld vand i foroven. Vandet vil danne en fin strøm ned gennem renden med samme vanddybde på hele strækningen.

Prøv så at blokere tagrenden forneden (ved Vemb) og hæld samme vandstrøm i igen øverst. Er der en påvirkning af vandspejl øverst (ved Holstebro)? Nej, vandet løber bare over kanten nederst (ved Vemb) og der er absolut ingen effekt ved Holstebro. Skulle der være en effekt skulle man byggen en 7 m høj dæmning på tværs af dalen ved Vemb...Så ville der blive en effekt ved Holstebro, såfremt det regnede længe nok til at magasinet var fyldt til randen...

Faktisk det redskab Holstebro Kommune foreslår ved at bygge en dæmning ved motorvejsbroen opstrøms Holstebro By - det virker. - Ålaugets forslag har ingen effekt, er til skade for åens laksebestand og andet dyreliv og iøvrigt i strid med naturbeskyttelsesloven.

Åen er blevet uddybet i Holstebro, vandløbet vedligeholdes her løbende og vandløbsregulativet er overholdt (se kommunens nyhed 24. feb. 2020). Ved renseanlægget er åen gjort ekstra bred og dyb, så man her kan opgrave sand efter behov. Det ålauget foreslår er med andre ord allerede foretaget i den udstrækning, det nytter for byen.

Der er også folk, der tror det betyder noget for vandstanden i Storå i Holstebro at slusen er lukket i Torsminde...Vandet stiger i fjorden og op i engene ved Vemb - det er det. Effekten i Holstebro et rundt 0.

Jakob Larsen

27-12-2019

Det går godt for laksebestanden i Storå, der ligger på et stabilt højt niveau. Det samme kan ikke siges om havørredbestanden, der halter noget bagefter.

Hvad er årsagen til denne forskel - havørreden har vel også glæde af alt den udlagte gydegrus og de fjernede spærringer?

Ja, det har havørreden, men det ser ud til at laksen nu også indtager de mindre bække, der før var forbeholdt havørrederne. Holstebro Kommune har over nogle år restaureret Pilkmose Bæk, der er et lille vandløb der løber gennem militært område og ud i Gryde Å ved Hestbjergvej. Selv i dette lille vandløb, er der nu gydende laks (jeg så en lille død hanlaks her den 27. december 2019).

Så havørreden er i konkurrence med laksen om gyde- og opvækstareal. Havørreden gyder normalt før laksen og der er derfor risiko for at havørrredens æg graves op, når laksen gyder efterfølgende.

Havørreden har også i havet sværere forhold. Havørreden bliver i forhold til laksen tæt på Storå og mange må formodes at gå tabt i højrisikoområdet Nissum Fjord (skarv og garnfiskeri), mens laksen kun har et kort ophold her på rejsen til og fra åen.

Skal havørredbestanden styrkes er der flere veje at gå:

  • hjembring flere laks så havørreden presses mindre på gyde- og opvækstområderne.
  • Restaurer flere af de helt små vandløb.
  • Reducer skarvbestanden ved regulering eller ved at tiltrække flere havørne.
  • Sæt mindstemålet på havørred op til 45 cm.
  • Fortsæt anbefaling af frivillig genudsætning.

Godt nytår

Jakob Larsen

03-11-2019
www.fiskepleje.dk Hvorfor går de danske laksestammer frem?

Laksesæsonen i Storå med tilløb er nu helt slut her ved udgangen af oktober. Hvordan gik det så? Ja, der var mindst lige så mange laks som de foregående 2 år. I alt blev fanget 1.244 laks og det skal sammenholdes med de 1.251 laks, der blev fanget både i 2018 og 2017 og det på trods af at der i 2019 var en lukkeperiode på hele 14 dage pga. varmt åvand samt en ekstremvandføring op til sæsonslut 15. oktober, der klart har påvirket totalfangsten negativt.

Studeres årets indberetninger til www.svstoraa.dk nærmere viser det sig, at 80% af de hjemtagne var vildlaks med fedtfinne, når man udelukker fangstindberetninger med indberettet "ved ikke". Det billede stemmer også godt overens med de fangstfotos, der er lagt op på hjemmesiden.

Næste år vil det vise sig blandt smålaksene (grilse) i hvor høj grad udsatte fedtfinneklippede laks fra de andre vestjyske åer svømmer ind i Storå. De sidste udsætninger i Storå fandt sted i april 2017 og dermed er de sidste udsatte laks i Storå vendt tilbage som grilse i år. Man kan forvente, at antallet af fedtfinneklippede fremadrettet er flere hundrede, da bl.a. de 170.000 udsatte laks i Skjern Å ikke alle har en stærk prægning på Skjern Å. De 20 % udsatte i årets fangststatistik kan næppe kun stamme fra de 20.000 årligt, der tidligere blev udsat.

Ansatte i DTU Aqua har publiceret en artikel (se link øverst), der kommer med bud på hvorfor de danske laksestammer er gået frem som nogle af de få i verden. DTU angiver flg. årsager til den danske succes:

1. Forskningsbaseret rådgivning og forvaltning af bestandene.
2. genetiske undersøgelser og retningslinjer for bestandene i de enkelte vandsystemer.
3. Optimerede udsætningspraksisser.
4. Restaurering af laksenes gyde- og yngelopvækstområder.
5. fjernelse af spærringer i vandløbene.

DTU Aqua konkluderer at "ingen af ovennævnte indsatsområder kan stå alene, men først opnår den fulde virkning i samspil med de andre".

Det er min påstand, at konklusionen ikke er særligt velfunderet og at man sagtens kunne have opnået den samme fremgang helt uden udsætninger og i stedet brugt alle ressourcer på at opnå rent vand, fjerne spærringer og etablere gyde- og opvækstområder for laksene.

Indenfor Holstebro Kommune er der siden 2007 etableret mere end 28.000 m2 gydeområder med udlagt gydegrus og fjernet 7 dambrugsspærringer. Det er denne indsats, der har sikret fremgangen af vildlaks fra nogle få hundrede til nu over 3.000 stk. Vel og mærke en indsats, der med undtagelse af projekter i Råsted Lilleå er sket helt uafhængig af den nationale forvaltningsplan for laks.

Holstebro Kommune måtte insistere på at få afsluttet udsætningerne i Storåsystemet. Dette tiltag blev politisk anbefalet allerede i 2014. DTU Aqua ville jf. referat i §7 Udvalget (2. feb. 2016) fortsætte udsætningerne frem til 2021, men sådan gik det heldigvis for laksene ikke, da der allerede i 2015 viste sig at være opnået gunstig bevaringsstatus for vildlaksene (min. 1.000 vilde opgangslaks som gennemsnit jf. krav i forvaltningsplanen fra 2004).

Dambrugene i Storåsystemet har været en vigtig medspiller i processen. Som resultat af Dambrugsudvalgets arbejde (marts 2002) blev der udviklet koncepter for sammenlægning af dambrug og opdræt baseret på grundvand i stedet for åvand, så stemmeværkerne helt kunne nedlægges. Risikovillige dambrugere gik med i udviklingen, investerede og sikrede forudsætningerne for en dambrugsproduktion uden spærringer i vandløbene og med en vandløbskvalitet, der gik fra faunaklasse 4 (forureningspåvirket) til faunaklasse 7 (høj vandløbskvalitet). Laksenes krav til vandkvalitet er faunaklasse 5 (god økologisk kvalitet) og uden denne dambrugsindsats ville det stadig have stået skidt til med laksebestanden i de jyske vandløb og bla. i Råsted Lilleå, Gryde Å og Idom Å, hvor der nu er fri passage.

Kan den danske succes så overføres til andre lande?

Ja, det får vi se, men i udgangspunktet er udfordringerne i bla. Norge nok mere relateret til lakselus/havlus og fremmede havbrugsgener end mangel på gydegrus. Tyskland ville være et sted at starte.- Og fint som Einer Eg, DTU Aqua, redegjorde for på den overståede laksekonference at der etableres laksestammer hele vejen fra Spanien til NordNorge. Et sammenhængende udbredelseskort for den Europæiske laksebestand er vigtigt ved klimaforandringer, så tilpassede gener gradvist kan overføres mellem laksestammerne efterhånden som temperaturen forventeligt stiger.

Den danske model:

Skab rent vand - fjern spærringer - etabler gydeområder - introducer laks i 3 år, hvis de ikke findes i vandløbssystemet.

Jakob Larsen

18-04-2019

Fantastisk start på laksefiskeriet i Storå. Hele 49 blanke opgangslaks med en snitvægt på 8 kg blev landet på førstedagen og der var laks på mange strækninger. De fleste blev fanget opstrøms Vemb.

Frederik Iversens flotte fluefangede vildlaks på 18,7 kg blev den største, men også Nikki Hansens juniorfangst på 12 kg ved golfbanen er værd at bemærke - en laksefisker er født.

Generelt ser det baseret på fangstfotos ud til, at næsten alle var vildlaks med fedtfinne (check selv på www.svstoraa.dk ).

Så selvom der nu har været tørke i en lang periode, er der rigtigt mange fisk trukket ind med den store vandføring midt i marts, hvor åen var bredfyldt med vand i en længere periode.

Jakob Larsen

13-04-2019
skjernaasam.dk

Så starter laksefiskeriet igen i de jyske åer. Rundt omkring er der taget forskellige initiativer for at passe på laksen, når der er krav om genudsætning.

I Skjern Å Sammenslutningen og ved fiskeri på Holstebro Kommunes vand i Storå er der krav om at fiskeriet stoppes for dagen, når man som lystfisker har landet 2 laks samme dag. Det samme anbefales af fx. Varde Sportsfiskerforening.

Det er kun rimeligt at der vises mådehold, når der fiskes til genudsætning hvor ikke alle laks vil overleve.

Ormefiskeri og fiskeri med kondomspinner giver specielt risiko for dybe krogninger. Det er positivt, at man ved Skjern Å går forrest - det kunne andre lære af.
Se denne video fra Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside. Videoen i linket viser hvordan man kan forbedre kondomspinnerne med enkle metoder, så de ikke skader laksen så meget som den fabriksmonterede model.

Det er iøvrigt meldt ud fra DSF/Fiskeristyrelsen, at der nu igen er krav om brug af modhageløs cirkelkrog ved ormefiskeri, som det hele tiden har fremgået af Storåbekendtgørelsen. Så der er intet nyt under solen, men en ulovlig praksis indført i 2018 videreføres trods alt ikke i 2019.

Knæk og bræk i 2019

Jakob Larsen