03-02-2019
LINK : Skjern Å lakseopgang - Estimat 2018

I modsætning til en række andre lande estimeres gydeopgangen af laks i Danmark ved brug af elfiskeri og fangst - genfangstmetoden.
I flere tilfælde har metoden vist sig ikke at give et troværdigt resultat. 2013 opgangen i Storå blev efter min og lokale lystfiskeres vurdering markant underestimeret med det resultat, at man ved den store lakseundersøgelse i hele Storåsystemet i 2015 dårligt kunne få tallene til at stemme.

Nu er det så sket igen - denne gang i Skjern Å i forbindelse med den store lakseundersøgelse, hvor gydebestanden skal følges hvert år.
I perioden 5-9 november 2018 blev 246 opgangslaks elfisket og mærket i Skjern Å, den nederste del af Omme Å og en strækning i Vorgod Å.
I perioden 27. november til 18. december 2018 blev hele 14 strækninger elfisket forskellige steder i Skjern Å systemet og hele 458 laks kom i båden og blev checket for mærker.
Hvor mange genfangster var der så blandt de 458 fra første rundes mærkning?

7 stk - siger og skriver sølle syv laks var mærket!

En så lille genfangst kan ikke bruges til at estimere bestanden på bare nogenlunde forsvarlig vis, hvilket da også er droppet, man vil trods alt ikke gå ud med et estimat i omegnen af 22.000 laks +/- 15.000. Ud fra lystfiskerfangsterne er det så i stedet konkluderet af DTU Aqua, at opgangen nok var ca. som i 2017, hvilket så bliver grundlaget for kvoten i 2019.

Tilbage står spørgsmålet om det er rimeligt at sejle rundt med elfiskegrej og hive over 700 tæt på gydemodne laks op i båden med de skader og ulemper det medfører - for efterfølgende at konstatere, at der ikke var et resultat, der kunne bruges, ud over at man fik et mål for antallet af udsatte laks (52,6 %) i forhold til vilde laks (47,4 %) ?

Det synes jeg på ingen måde er rimeligt.

Det går efter min vurdering simpelthen galt med de forudsætninger undersøgelsen bygger på, nemlig at laksene efter mærkning ALTID fordeler sig jævnt over å-systemet til de stræk, der elfiskes i anden runde.

Vil DTU Aqua erkende det? NEJ, det er mere bekvemt at give grejet skylden...fejl på mærker, scanner osv. Ellers har man jo stillet spørgsmål ved selve setup-et.

I Storå-systemet var min observation ved den netop overståede gydesæson, at gydningen fandt sted meget sent og at der var opgang i tilløb til Storå, hen efter nytår. I relation til Skjern Å undersøgelsen kan det betyde at de laks, man mærkede i perioden 5-9 november ikke havde fordelt sig op i tilløbene da man elfiskede 2. gang.

Min forventning er, at man for opgangsundersøgelsen i Storå trods alt får et bedre estimat, da man havde en lang tør periode og en lille opgang af laks til sideløb før mærkningen. Vi får se.

Men igen - Er det ikke på tide at strategien bliver lagt om og at et estimat for gydebestanden baserer sig på noget andet end elfiskeri - feks. lystfiskerfangster...?

Norske forskere ser genetiske metoder som en god og brugbar metode til at estimere en gydebestand se fordrag af Geir Bolstad her: https://www.youtube.com/watch?time_continue=924&v=QCxJGuBIddE (kan kopieres ind)

Jakob Larsen

23-12-2018

Det har været et usædvanligt år ved Storå. Hedebølge, varmt vand og lav vandstand i månedsvis. Laksefangsterne var i år koncentreret fortrinsvis i den nedre del af Storå.

En totalfangst der var præcis som i 2017, så det ser ud til at der er en vis stabilitet i bestanden.

Holstebro Kommune har gennemført fiskeundersøgelser i 2018, der dokumenterede at vildlaksen nu har en naturlig udbredelse der strækker sig næsten op i Herning Kommune i Gryde Å. I Gryde Å var der halvårslaks helt oppe ved Sofiendal.

Laksen havde stor gavn af at stemmeværket ved Idom Å blev fjernet i 2016. Fiskeundersøgelsen i den sidste del af oktober her i 2018 viste at der på trods af det sene tidspunkt for fiskeundersøgelsen var god økologisk tilstand mht. laksebestanden flere steder i Idom Å. Der var vild lakseyngel helt op forbi broen ved Ormstrupvej.

Selv i Lægård Bæk midt i Holstebro er der i år for første gang dokumenteret vild lakseyngel i og også gydende laks her i december i Lystanlægget.

Her hvor julen står for døren er der stadig fuld gang i gydningen rundt omkring. En tur i Idom Å i dag ved det gamle dambrugsområde viste at store laks stadig var på leg og at laks stadig bevægede sig opstrøms ved Borrisvej. Den største laks var en rød hanlaks på 10-12 kg.

Også I Gryde Å ved udløbet af Kærgård Bæk var der laks og friske gydegravninger. De seneste dage, har jeg også set laks længere opstrøms tæt på Skjernvej. Her oppe er fantastiske opvæktsmuligheder med en stor dækning af vandplanter - vandranunkel, vandstjerne og brøndkarse.

Spændende hvad den nye sæson bringer!

Mon ikke det bliver en sæson med fin opgang af mellemlaks...

Jakob Larsen

24-11-2018

"1. I etableringsfasen skal Skov- og Naturstyrelsen forestå en løbende
overvågning af bæverens færden og påvirkning af omgivelserne.
2. For at beskytte vilde dyr og planter samt naturtyper og for at
hindre alvorlige skader på afgrøder, fiskeri m.m. er Skov- og
Naturstyrelsen i etableringsfasen forpligtet til straks at afhjælpe
eventuelle skader eller gener for private lodsejere m.fl. forårsaget
af bæveren.
3. Vandløbenes vandafledningsevne skalsikresi overensstemmelse
med gældende vandløbsregulativer.
4. 10 år efter datoen for denne afgørelse skal Skov- og Naturstyrelsen
have udarbejdet en ny forvaltningsplan for bæveren. Forvaltningsplanen
skal godkendes af den myndighed, som på dette
tidspunkt har dispensationskompetencen efter naturbeskyttelsesloven.

Naturklagenævnet stadfæster herefter Ringkjøbing Amts afgørelse
af 13. september 2004 om permanent dispensation til udsætning af
bæver i Klosterheden Plantage på de ovennævnte vilkår.
"

Citat fra Naturklagenævnets afgørelse af 22. september 2005
24-11-2018
Ida Auken (Radikale Venstre) får svar fra Miljøministeren

Så har Miljøministeren svaret Ida Auken efter 3 ugers betænkningstid. Man kan ikke sige at ministeriet har gjort ret meget for at besvare spørgsmålet. Man får at vide, at der kommer en ny forvaltningsplan for bæver i 2019..ikke et ord om at det faktisk var en betingelse fra Naturklagenævnet i klagenævnsafgørelse af september 2005 at planen skulle være færdig fra Naturstyrelsen og godkendt af kommunerne allerede i september 2015. Så Ida Aukens spørgsmål er i sin substans ikke blevet besvaret. Hvad betyder det, at Naturstyrelsen ikke har overholdt et fundamentalt vilkår i bæverens dispensation til at være i Danmark?

Jakob Larsen

01-11-2018
Ida Auken (Radikale Venstre) stiller spørgsmål til ministeren

Ida Auken har den 31. oktober 2018 stillet miljø- og Fødevareministeren et udvalgsspørgsmål, der går på lovligheden af bæverens tilstedeværelse i Danmark, da der pt. ikke er udarbejdet en bæverforvaltningsplan, som afløser for den plan der udløb i september 2015.
Det bliver spændende at se ministerens besvarelse på www.ft.dk

Jakob Larsen