23-10-2021

1047 fangede storålaks - læren af sæsonen 2021

Laksesæsonen er nu slut i Storå fra vandkraftsøen og ud til Felsted Kog. 1.047 fangede laks blev det til i år, hvilket er ca. 200 færre end de seneste 4 år, der har ligget helt ekstremt stabil på ca 1250 stk årligt med et lille plus i 2020. Er årets fangst tegn på en nedadgående tendens og skal der handles på det?

Fangsten afspejler hvor stor lakseopgangen har været i kombination med hvilken fiskeriintensitet, der er lagt ned over bestanden. Der kan godt være en relativ stor fangst selvom lakseopgangen har været mindre end tidligere. I 2015 var fangsten "kun" 808 selvom DTU Aqua estimerede opgangen til all time high små 6.000 laks. Ikke svært at konstatere, at der var flere laks i åen i 2015 og færre fiskere, end der har været i år. 

Ved Storå fisker man ikke særligt skånsomt. Man har indtil nu ikke gjort noget for at mindske udtaget af de største laks. Man fisker løs med maksimal fiskeriintensitet fra 16. april, hvor åen er fuld af store laks og når storekvoten er fisket op kommer mellemlaksen, der så ikke indgår i fangsten til hjembringelse. I Skjern Å har man været lidt mere forudseende og delt storekvoten i 2 bidder så 2. halvleg starter midt i juni, hvor mellemlaksen har indfundet sig.

Hvad fanges laksene på i Storå? Ja, det kræver ikke den store analyse at konstatere, at især spinner, men også orm står samlet for langt hovedparten af fangsten. Spinner, ja - "kondomspinner" kunne der lige så godt have stået. Relativt få laks fanges på flue og især blink i Storå og frekvensen synes aftagende.

Er det et problem at fangsten primært gøres med kondomspinner og orm? Hvis meningen er at de genudsatte laks skal overleve og indgå i årets gydning, er det et problem at kondomspinner og orm samlet dominerer. Internationale forskningsresultater peger på, at der er større risiko for dybe krogninger, når der bruges orm og kondomspinner. DTU Aqua har desværre endnu ikke fået sat tal på sammenhængen i danske lakseåer på trods af at forskningskroner/fisketegnsmidler er blevet afsat til opgaven (2017-2019).

I 2020 var der en meget stor gennemsnitsstørrelse på opgangen, men da gydesæsonen oprandt var det svært at genfinde disse fisk på gydebankerne. Det er nærliggende at formode, at de ikke var der i antal som tidligere set.

Det er min hypotese med baggrund i bred erfaring med skandinavisk laksefiskeri, at de rolige danske vandløb i modsætning til de hurtige norske elve øger risikoen for dybe krogninger markant og det gælder også i fluefiskeriet. Det bør der handles på!

Et sted at starte var at stille krav om brug af enkeltkrog på alle agn, da det alt andet lige er nemmere at afkroge en fisk med enkeltkrog end en 3-krog, der sidder dybt i svælget. I fangstrapporterne forekommer med mellemrum ordlyden " Havørreden måtte desværre aflives, da krogen sad dybt og fisken blødte"...Mærkeligt nok er der ingen der skriver " laksen var kroget dybt og blødte, men skulle desværre efter reglerne genudsættes".

Mister man ikke flere laks med en enkeltkrog på spinneren? jo, måske lidt flere og gør det noget?  - Det er da ikke afgørende at alle laks kommer på land - og da slet ikke når spinnerfiskeri er så effektivt i det hele taget.

Anbefalingen til et mere bæredygtigt laksefiskeri skal være at starte fiskeriet tidligere end 16. april - gerne 10-15. marts hvor få laks er i åen og fisketrykket derfor tilsvarende lavt. Stop fiskeriet 30. september dvs. skån de farvede laks i oktober. Lav en 2- delt kvote i alle laksevandløbene. Stil krav om enkeltkrog på alle agn og stop ormefiskeriet, når den første laks er fanget på orm. Anbefal blink frem for spinner.

Hvad med ophør af udsætningerne har de ikke betydning på bestandsstørelsen? Udsætningerne af de sidste 20.000 stk 1-årslaks fandt sted i april 2017 og laksene vendte tilbage til Storå som smålaks i senest i 2019, mellemlaksene i 2019-2020 og storlaksene i 2020-2021. De laks vi ser fedtfinneklippet i åen nu i år er store fra den sidste yngeludsætning i 2017 og laks, der er fejlvandret fra Skjern Å. 20.000 udsatte laks giver dog ikke anledning til noget stort bidrag til bestanden dertil er dødeligheden i åen (før smoltfasen) og i havet før opvandring for stor - max. 500 laks er nok et realistisk bud.

Årsagen til de store årgange i 2015-2017 skal nærmere findes i det faktum, at der forudgående år var etableret massivt med gydeområder og mange af de ca. 30.000 m2, der er anlagt i Holstebro kommune efter 2007 har bidraget maksimalt til laksebestanden. Udlagt grus har dog størst effekt de første år efter etablering, mens det effektive grusareal reduceres over tid (sander til, stakkes op af laksegydning, begroes med vandranunkel mm).

Bæveren har også indfundet sig ved Storå og bæverdæmninger har siden 2015 med øget effekt forhindret laksen i at nå op flere af de mindre vandløbs gydeområder.

Så der er mange årsager til en vigende lakseopgang og langt flere anledninger til at bidrage positivt med løsninger, hvor man har indflydelse når nu fiskeriintensiteten ikke mindskes.

Jakob Larsen