18-04-2021

Laksestart i Storå 2021

Laksefiskeriet er skudt igang ved Storå og de andre vestjyske laksevandløb. Hvordan gik det så? 

Som forventet må man sige.

- Fra morgenstunden var der om muligt endnu flere biler end tidligere set og alle parkerinspladser var stopfulde og mere til. Ved middagstid var der ca. 50 parkerede biler ved de 2 pladser lige ved Bur Bro.

Hvor mange lystfiskere der reelt var til stede er ingen vidst helt klar over.

HOF havde sat dagkortprisen op før årets premiere. Det var ikke til at se på tilstrømningen. De 73 fangede preimierelaks fra 2020 fik mange til at se Storås vej.

40-45 blanke premierelaks måtte i år med hjem. En fin fangst den lave å taget i betragtning - også en enkelt af de helt store på 17,6 kg. Mange nye navne er på fangstlisten - meget få lokale.

Kan og skal det fortsætte også de kommende år på samme måde?

Jeg håber det ikke. Der må komme fornuft ind i forvaltningen, så fiskeriet blver mere hensigtsmæssigt. Start og slut sæsonen tidligere i laksevandløbene...som i Gudenåen.., det vil give de besøgende en langt bedre fiskeoplevelse, da fiskepresset fordeles. 

I vinter var der tegn på at antallet af gydefisk var mindre end ellers -ikke alle gydestryg blev brugt. Det må man være yderst opmærksom på fremadrettet og træffe de rette beslutninger.

Det er næppe den rette beslutning at man har 2-delt kvote ved Skjern Å og ikke ved Storå og heller ikke at man fisker mere skånsomt i Skjern Å end i Storå. Begge dele presser storålaksen og det kan næppe fortsætte uden negative konsekvenser for bestanden. I 2020 var der storlakseår, men ikke mange store var at se på gydebankerne i december...tankevækkende.

Jakob Larsen