26-04-2020

De største laks i 2020 nu 10 dage inde i sæsonen er fra Storå

Her 10 dage inde i sæsonen har Storå lagt flot fra land både med de fleste laks og de største laks. Lægges snittet ved 11 kg er hele 14 laks i Storå landet med en vægt mellem 11 og 17,1 kg. Af disse 14 rigtigt store laks er de 11 vildlaks og 3 fetfinneklippede (udsatte). Bemærkelsesværdigt er det, at det ikke kun foregår de aller første dage, men at der her de seneste dage også er taget rigtigt store laks på 15,5 kg og 14,8 kg.

I Skjern Å er der i laksestarten fanget 3 laks på minimum 11 kg og storlakskvoten er nu lukket frem til medio juni i nedre del af Skjern Å. Skjern Å er normalt lidt bagefter i starten af sæsonen, men de store skal nok indfinde sig i større antal.

I Varde Å er der indtil nu kun fanget 2 laks over 11 kg ud af 60 hjemtagne med en stor på 17,1 kg som den største.

Jakob Larsen