31-03-2018

Den går ikke Granberg..

skjernaasam.dk

I flere bekendtgørelser om fiskeri i laksevandløbene Storå, Skjern Å m.fl. er det ved §§ fastsat at ormefiskeri skal foregå med såkaldt cirkelkrog.
Nu har man så fundet ud af at cirkelkroge fiskes på en måde, så krogen let sluges af laksene. Reglerne skal så laves om, men ting tager tid. Det har DTU, DSF og sportsfiskersammenslutningerne dog ikke tid til at vente på. Et brev er udgået fra DSF. Brevet lægget op til at man allerede nu kan se bort fra krogreglerne...- Og er jf. link allerede implementeret ved Skjern Å.

DEN GÅR IKKE GRANBERG.

Helt tåbeligt at man (læs DTU AQUA) fra starten har indføjet krogregler, indskrænket fiskesæson mv. i en ufleksibel bekendtgørelse, men det har man gjort. Så må man også afvente høringsprocedure mv. og at reglerne faktisk bliver ændret, før man griber til egne selvbestaltede regler, handlet af i en snæver kreds.
Hvad bliver det næste, man ikke gider rette sig efter?
Den 100 m garnfri zone langs kysterne?

Forslag om ændrede fiskeribekendtgørelser i laksevandløbene er d.d. (31. marts 2018) ikke at se på høringsportalen. Man skulle ellers tro Fiskeristyrelsen med baggrund i diverse skandalesager (kvotekonge-favorisering m.fl) efterhånden havde forstået at følge loven.

Jakob Larsen