10-06-2021

Så synger kvoten for de store laks over 75 cm på sidste vers, nu hvor der er under 10 stk. tilbage her den 10. juni 2021. I 2020 var kvoten væk allerede den 12. maj.

Hvad betyder det?

Det betyder at der er færre store laks at fange i 2021 end i 2020, men kvoten og fiskemetoderne er uændrede. Fiskepresset er ikke blevet mindre tværtimod.

En anden lære er at antallet af opdrættede fedtfinneklippede laks fejlvandret fra Skjern Å og de andre jyske laksevandløb til Storå er ret begrænset, hvilket er meget positivt.

Fangsten i Skjern Å og Storå følges pænt ad, men det må være nærliggende at formode at fiskepresset i Storå er forøget nu, da der indtil den 16. juni er lukket for anden halvdel af kvoten i Skjern Å.

Er det en fornuftig praksis i Storå?

Nej, det er tvivlsomt, der er risiko for, at når vi når gydeperioden i december er der igen for få gydelaks, som vi så december 2020, selvom der stadig kan komme en del mellemlaks op i åen, som der burde være mange af i år.

Det er et sårbart system, at man ved Storå forvalter uden at evaluere på forholdene som de opleves og uden at træffe bæredygtige valg, som man har gjort i Skjern Å, hvor man både øger overlevelsen af genudsatte laks ved mere skånsomme fiskemetoder og ved en todelt laksekvote, der beskytter flere af de store laks.

I 2019 var der også fiskeri og hjemtagelse af de store frem til 10 juni, så vi kan håbe på at totalopgangen trods alt bliver sammenlignelig.

Jakob Larsen

 

04-06-2021

Virussygdommen IHN har ramt regnbueørred i en række dambrug i Jylland og der bliver dagligt fundet flere udbrud (pt 7). Der er al mulig grund til ikke at shoppe en masse rundt mellem jyske vandløb, hvis man i år har fisket i Lindenborg Å, Holsted Å, Sneum Å, Vidå og Århus Å, der alle har dambrug og/eller P&T (Pinds Mølle) ramt af sygdommen.

Grej og støvler skal desinficeres før man fisker i andre vandløb fx. i vandløb i Storåsytemet. Også en række dambrug i Skjern Å og Kongeå er under mistanke, da der her har været transport af biler mv. der teoretisk kan have ført virus med fra ramte anlæg.

Jakob Larsen

18-04-2021

Laksefiskeriet er skudt igang ved Storå og de andre vestjyske laksevandløb. Hvordan gik det så? 

Som forventet må man sige.

- Fra morgenstunden var der om muligt endnu flere biler end tidligere set og alle parkerinspladser var stopfulde og mere til. Ved middagstid var der ca. 50 parkerede biler ved de 2 pladser lige ved Bur Bro.

Hvor mange lystfiskere der reelt var til stede er ingen vidst helt klar over.

HOF havde sat dagkortprisen op før årets premiere. Det var ikke til at se på tilstrømningen. De 73 fangede preimierelaks fra 2020 fik mange til at se Storås vej.

40-45 blanke premierelaks måtte i år med hjem. En fin fangst den lave å taget i betragtning - også en enkelt af de helt store på 17,6 kg. Mange nye navne er på fangstlisten - meget få lokale.

Kan og skal det fortsætte også de kommende år på samme måde?

Jeg håber det ikke. Der må komme fornuft ind i forvaltningen, så fiskeriet blver mere hensigtsmæssigt. Start og slut sæsonen tidligere i laksevandløbene...som i Gudenåen.., det vil give de besøgende en langt bedre fiskeoplevelse, da fiskepresset fordeles. 

I vinter var der tegn på at antallet af gydefisk var mindre end ellers -ikke alle gydestryg blev brugt. Det må man være yderst opmærksom på fremadrettet og træffe de rette beslutninger.

Det er næppe den rette beslutning at man har 2-delt kvote ved Skjern Å og ikke ved Storå og heller ikke at man fisker mere skånsomt i Skjern Å end i Storå. Begge dele presser storålaksen og det kan næppe fortsætte uden negative konsekvenser for bestanden. I 2020 var der storlakseår, men ikke mange store var at se på gydebankerne i december...tankevækkende.

Jakob Larsen

28-03-2021
Bæveren i Danmark - et forsvarsskrift for vandløbene - oplæg til debat - Bent Lauge Madsen


Bæver i Danmark - Her kan du læse Bent Lauge Madsens forsvarsskrift for de danske vandløb. Debatoplæg marts 2021.
Det fremgår, at Miljøministeriet ikke har involveret sagkyndige på vandløbsområdet og ej heller fulgt internationale regler for udsætning af fauna.
I øvrigt at bæveren neutraliserer vandløbenes naturlige dynamik, skaber kilometerlange sedimentationszoner foran dæmningerne med sanddyner, der er en tikkende bombe for vandløbet nedstrøms, når dæmningen med tiden kollapser.
I øvrigt, at der ikke ligger danske undersøgelser til grund for bæverforvaltningsplanerne, der viser at biodiversiteten overordnet set rent faktisk forbedres af bæveren.
Vandrefisk og rundmunde kan ikke komme op til gydeområder og ungfisk af samme kan ikke komme retur til havet...der er nok af problemer.

Bæveren er et fantastisk dyr - en økologisk entreprenør - som laks og havørred, men i de danske vandløb passer den bedst ind hvor vandløbene har ringe fysiske forhold eller er tilstrækkeligt vandførende, så bæveren ikke bygger dæmninger.

Jakob Larsen

24-03-2021
Bæver i Danmark - Når Rewilding løber løbsk


Ferskvandsbiolog Bent Lauge Madsen har involveret sig kraftigt i hele bæversagen - fra bæveren blev udsat og til nu hvor der ligger en påklaget forvaltningsplan for bæver.
Som det fremgår af Bents artikel i www.Gylle.dk har Miljøministeriet i hele sagsforløbet indtaget en "vi alene vide attitude" og på intet tidspunkt er vandløbenes fagfolk blevet inddraget.
Hele bæverforvaltningsplanen er et partsindlæg til forsvar for bæveren og de dyrt genoprettede danske vandløb ofres i processen.
I vores område er det primært Gryde Å og Idom Å, der er ramt af en række spærringer. I Idom Å er der bruget mere end 8 mio. kr på at nedlægge 2 dambrug og skabe fri faunapassage ved Ormstrup Fiskeri (1985) og Idom Dambrug (2016). Nu blokkerer bæveren vandløbet bid for bid. Pt. er der minimum 3 bæverdæmninger i Idom Å.

Som Bent indleder:

" Problemerne med bæveren i vestjyske vandløb er selvskabte. ”Vi alene vide”-ministeriet kunne fra starten have høstet fra vores rige vidensbank om vandløb. Var det sket, havde vi måske kunnet redde de milliondyre vandløb. Måske havde nogen foreslået, at der skal være vandløb for bævere og vandløb for den atlantiske laks og andre af det naturligt strømmende vands indbyggere, som vi har ofret så mange penge og kræfter for at sikre? Men sådan gik det ikke"

Det er stadig muligt at få skuden på ret køl, men det haster og det kræver at Miljøstyrelsen indtager en mere dialogbaseret tilgang hvor der også fokuseres på vandløbets biodiversitet. At bæveren er en sand åbenbaring for biodiversiteten bredt, mangler vi stadig at se.
----------
Efterskrift: 25 marts 2021 om formiddagen har ukendte gerningsmænd fjernet dæmningerne i Idom Å 100% og det er både dumt og ulovligt. Dumt fordi det sender en flodbølge af sand og mudder ned over gydebanker, hvor æg stadig ligger gemt. Ulovligt fordi det kun er sekunddærdæmninger - dem opstrøms bæverboet der må fjernes af lodsejer og myndighed.

Jakob Larsen