06-02-2021

Selvom vi i Danmark er væsentligt længere fremme end nordmændene, når det gælder vandløbsrestaurering, er der alligevel noget at hente i denne video (start tid 2.18 og slut 3.16) og specifikt 2.29 ved tal for gydegrusprojekter.

For hvad koster tiltagene og ikke mindst hvad er levetiden - så man også regner en driftsudgift med?

I 2020 har der egentligt været en fin fangst i Storå - første år, hvor der ikke indgår udsatte laks i storåsystemet, når det gælder smålaksen 1,5-3,5 kg. Fangsten harmonerer bare ikke 1:1 i forhold til det antal gydefisk, jeg og ligesindede kunne observere på gydebankerne i gydesæsonen 2020-2021. Der var fine gydelokaliteter, der i højere grad er sprunget over i denne sæson. Det rejser så følgende spørgsmål:

Er bestanden gået ned i 2020, selvom der er fanget flere fisk?

Ja, det er min vurdering - ikke voldsomt, men nok til at det skal tages alvorligt, der er tale om en tendens.

Hvad skyldes nedgangen?

Da der er fanget flere smålaks i år end tidligere kan det ikke hænge sammen med de manglende udsætningsfisk i storåsystemet efter udsætningsstoppet i 2017 snarere tværtimod. Nej, jeg tror især der er 3 vigtige forhold, der skal håndteres. Det ene er at fiskene skal overleve genudsætning og her bliver man altså nødt til at tage effektive midler i brug og ikke holde hånden over fiskemetoder, der notorisk er kendt for at give problemer ved genudsætning - Det er der ikke råd til.
Fiskepresset i Storå øges når kvoten lukker i Skjern Å. Det dur ikke. De store laks der skulle have været på gydebankerne var fraværende. Til gengæld blev der fanget 73 storlaks på premieredagen. Jeg vil hellere undvære dette premiereklondike for at sikre fiskene i december. Spred fiskeriet ud som i Skjern Å og gerne endnu længere ud ved at starte FØR klonidike sætter ind og stop så samtidig med det oktoberfiskeri efter næsten gydemodne fisk, hvor ca. 200 laks skal op og vende..

Det var den ene pointe - tag ordentligt vare på fiskene!

Det andet - og det er her videoen kommer ind - man er ikke i mål selvom man i vandområdeplanen eller i regi af lystfiskere, kommuner eller andre har udlagt gydegrus efter alle forskrifter fra fiskepleje.dk. Som det fremgår af videoen har tiltagene en LEVETID og der er derfor en driftsudgift forbundet med de fleste restaureringstiltag. Når man lægger gydegrus ud i et tæppe som foreskrevet, sker der ofte det at gydegruset, ved laksefiskenes gydegravning og luftning, flyttes nedstrøms med ca. 1 m pr. år. Gruslaget stakkes op og banken bliver kort stejlt og noget dækkes til af sand - resten havner måske i et dybt sving. Med andre ord gyde- og opvækstarealet formindskes gradvist over tid. Efter 10 år er stryget, der ved etablering var 15 m langt måske kun 2 m langt. Det vil selvfølgelig have den konsekvens, at den top i gydebestanden, vi så i 2015-2017 på omkring 6.000 laks, nu er på vej ned fordi det tilgængelige gydeareal formindskes og ikke længere fungerer så ekstremt effektivt som det gjorde, da det i løbet af få år blev etableret sammen med spærringssaneringer ved dambrug i Råsted Lilleå og Gryde Å fra 2007-2012.

Er der andre forklaringer? Ja, jeg har jo tidligere gjort en del ud af at beskrive bæverens indvirkning på de bedste vandløb. - Og også i regi af borgergruppe og sammen med en lodsejer klaget over situationen med en bæverforvaltningsplan, der smider vores fornemmeste vandløb under bussen, her vil man hellere have sumpnatur. Bæverens dæmninger tilsander gydeområder og forhindrer laks, havørreder og lampretter i at komme op i de mindre, men produktive vandløbssystemer. I Gryde Å var det til den produktive del fra Nr. Felding og opstrøms til Skjernvej og I Idom Å fra 1,5 km syd for Ringkøbingvej og opstrøms. Det er alvorligt, da det netop er her vi har naturlige grusforekomster og hvor der IKKE er en driftsudgift vedr. grusudlægning. Den udsatte bæver og især Miljøstyrelsens administration af samme har i 20/21 gydesæsonen skylden for, at der ikke produceres lakseyngel på lange strækninger, hvilket kan betyde at udvandringen af smolt i 2023 vil være markant lavere (mit bud 33% lavere) end den ellers ville have været uden bæverdæmninger.

I videoen er det vurderingen at driftsudgiften ved etablering af et gydeområde er 10-15 norske kroner pr. kvadratmeter pr. år ved en levetid på 8-13 år. Hvis vi regner med en udgift på udlagt gydegrus på 500 kr pr. kubikmeter i Danmark og en levetid på 10 år samt en lagtykkelse grus på 30 cm bliver den årlige driftsudgift ca. 15 kr pr kvadratmeter og det tror jeg ikke er helt forkert.

I videoen understreges også betydningen af luftning af bunden. Her tænkes ikke på gennemblæsning med en spulepumpe, men at man med en grubetand/gravemaskine løsner den sammenkittede oprindelige grusbund. Der er mange steder i Storå, hvor tiden uden laksen som økosystemingeniør har medført en hård lukket sammenkittet vandløbsbund uden selvrensende effekt, der måske igen kan gøres åben for få midler og det vil være en udgift uden medfølgende driftsudgift, da laksen klarer ærterne fremover og laksen er gratis når forholdene er gode.

På falderebet kan det tilføjes at odder og fiskehejre ser ud til at være i vækst. Et af de steder hvor laksen svigtede i år er i Gryde Å ved Mølbak Dambrug, netop her har en odderfamilie slået sig ned, Det er naturlige biologiske svingninger rovdyr/byttedyr interaktioner og det skal der være plads til. Bæveren kørte man herop i lastbil, men glemte at den ikke havde nogen fjender som den havde for 2.500 år siden hvor den sidst var her..

Jakob Larsen

30-12-2020

Godt nytår her fra sofaen. Juleferien er brugt med at skrive klage over bæverforvaltningsplan og besøge de lokale vandløb, for at se om der skulle være gydeaktivitet. Lad det være sagt med det samme. Det har været lidt tyndt med de stor laks på gydebankerne..måske er det hele forsinket pga. høj temperatur...eller måske er det bare ikke i år - men næste år.

 I både Pilkmose Bæk og Felding Bæk ser det ud til at der har været fin havørredgydning.

Den øverste del af Gryde Å ved Skjernvej har skuffet og kun fisk op til 1,5 kg er observeret her hvor det normalt vrimler med gode fisk i juleferien. Bæverdæmninger har en stor del af skylden. Det ser ud til at laksen møder større og større udfordringer.

I 2020 startede året med kæmpe nedbørsmængder, der gav anledning til en vandføringshændelse i Storå, der normalt kun ses hvert 30´te år. De store vandmængder gav anledning til en meget stor sandtransport fra dræn og errosion af brinker, der har været hård ved æggenes overlevelse i gydebankerne og som stadig dækker gruset mange steder.

Det ser ud til at der er et lille antal skarv ved vandløbene i øjeblikket, men til gengæld er der fiskehejre overalt på de lave stryg. 

I december havde jeg en stor oplevelse i Gryde Å, hvor jeg på 15 m afstand kunne følge en hel odderfamilie 3 stk dykke og fiske i åen.

God nytår og knæk og bræk i 2021

Jakob

 

04-12-2020
Ny forvaltningsplan for bæver - radiotavshed fra DSF


Miljøstyrelsen har i november 2020 offentliggjort ny forvaltningsplan for bæver. Planen skulle have ligget klar senest i september 2015 efter Naturklagenævnets afgørelse i 2005 og skulle også have være endeligt godkendt af kommunerne. - Ingen af delene er sket.

Har planene konsekvenser for vandrefiskene laks og havørred?

Ja, det kommer an på om bæveren bygger dæmninger på tværs af vandløbene eller klarer sig uden dæmninger som ofte ses i de større vandløb.
Bæverens dæmninger er ikke passable for laksefisk og der er dermed ikke adgang til gydeområderne øverst i vandløbene.
I Gryde Å er der i efteråret 2020 mindst 6 spærrende dæmninger i hovedløbet og 4 i sideløb, der spærrer lakse- og havørredopgangen til ca 10 km vandløb og medfører sandaflejring på lange strækninger opstrøms dæmningerne. Det bliver kun værre fremover.

Biolog og hædersmand Bent Lauge Madsen er bekymret, jeg er bekymret. - Hvad siger DSF?
Man skulle tro Danmarks Sportsfiskerforbund var bekymret over situationen, men går man ind på Sportsfiskeren.dk er der totalt tavshed om situationen, ingen nyheder om emnet ...intet...
Man kan sagtens få den tanke, at der er lavet en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om ikke at blande sig i hinandens prioriteter, men er det ikke opgaven for DSF at beskytte laksefiskene, så de kan klare sig uden støtteudsætninger?

I Storåsystemet er 2/3 af vandsystemet spærret af vandkraftværk med tilhørende vandkraftsø og laks og havørred er helt afhængige af gode passageforhold i Råsted Lilleå, Idom Å, Gryde Å og Vegen Å. Nu er bæveren efter salamimetoden begyndt at afskære gydeområderne og det har indtil nu ramt øvre Idom Å, Øvre Gryde Å, Hestbjerg Bæk og Kærgård Bæk.

Først fjernede vi alle dambrugsspærringerne for mange millioner kroner nu erstattes disse af nye spærringer længere opstrøms - Hvor stopper det? Sker der først noget nå laksen i større stil indfinder sig ved Skjern Å eller Gudenå?

Bæveren skal have sin plads, men ikke i vores bedste vandløb her er nettoskadevirkningerne betydelige og naturgevinsterne til at overse.

Jakob Larsen

28-11-2020
Link til rapport


Århus Universitet har nu udgivet skarvrapport for 2020. Der var 264 skarvreder ved Sandøen i Nissum Fjord, men alle 264 reder blev reguleret af Naturstyrelsen, så der ikke kom unger på vingerne i år, hvilket er godt for bl.a. laksesmolten.

I rapporten fremhæves at havørne kan være et godt middel til at stresse skarven og det må derfor..igen.. anbefales at der omkring Nissum Fjord arbejdes for at skarven vil slå sig ned og bygge rede. Det kræver måske lidt hjælp i form af etablering af redeplatforme.

Sæt igang!

Jakob Larsen

27-11-2020

Hu hej hvor det går. Millioner af mink nedgravet ulovligt klods op af Kærgård Bæk, Boutrup Sø og Gryde Å.

Hvorfor blev den løsning valgt over natten?

Ja, DAKA og forbrændingen havde ikke plads lyder det fra de ansvarlige myndigheder Miljøstyrelsen og Fødevarestyrelsen...

Var der andre muligheder?

Ja, nu fremgår det at Thomas Danielsen (V) hurtigt kunne havde fundet et par tomme gylletanke ved landmændene, der kunne have haft plads til alle mink i en midleridig periode indtil Daka, biogas eller andre kunne overtage.

Hvorfor fanden er den løsning ikke bragt i spil? Jeg havde ikke set den løsning, men det er der åbenbart andre der har.

Nu risikerer man at enorme mængder næringsstoffer gør Boutrup Sø algegrøn. Søen har udløb i Gryde Å. Bliver Gryde Å et af vores fineste vandløb så også grøn? Ja, det kommer vel an på forureningens voldsomhed og den er der ingen der kender til bunds.

Magen til skandale sjældent set og også ulovlig ifølge juraprofessor Peter Pagh. Få de mink gravet op igen, det kan kun gå for langsomt.

Jakob Larsen