Fangst - genfangst med gydelaks

18-04-2019

Fantastisk start på laksefiskeriet i Storå. Hele 49 blanke opgangslaks med en snitvægt på 8 kg blev landet på førstedagen og der var laks på mange strækninger. De fleste blev fanget opstrøms Vemb.

Frederik Iversens flotte fluefangede vildlaks på 18,7 kg blev den største, men også Nikki Hansens juniorfangst på 12 kg ved golfbanen er værd at bemærke - en laksefisker er født.

Generelt ser det baseret på fangstfotos ud til, at næsten alle var vildlaks med fedtfinne (check selv på www.svstoraa.dk ).

Så selvom der nu har været tørke i en lang periode, er der rigtigt mange fisk trukket ind med den store vandføring midt i marts, hvor åen var bredfyldt med vand i en længere periode.

Jakob Larsen

13-04-2019
skjernaasam.dk

Så starter laksefiskeriet igen i de jyske åer. Rundt omkring er der taget forskellige initiativer for at passe på laksen, når der er krav om genudsætning.

I Skjern Å Sammenslutningen og ved fiskeri på Holstebro Kommunes vand i Storå er der krav om at fiskeriet stoppes for dagen, når man som lystfisker har landet 2 laks samme dag. Det samme anbefales af fx. Varde Sportsfiskerforening.

Det er kun rimeligt at der vises mådehold, når der fiskes til genudsætning hvor ikke alle laks vil overleve.

Ormefiskeri og fiskeri med kondomspinner giver specielt risiko for dybe krogninger. Det er positivt, at man ved Skjern Å går forrest - det kunne andre lære af.
Se denne video fra Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside. Videoen i linket viser hvordan man kan forbedre kondomspinnerne med enkle metoder, så de ikke skader laksen så meget som den fabriksmonterede model.

Det er iøvrigt meldt ud fra DSF/Fiskeristyrelsen, at der nu igen er krav om brug af modhageløs cirkelkrog ved ormefiskeri, som det hele tiden har fremgået af Storåbekendtgørelsen. Så der er intet nyt under solen, men en ulovlig praksis indført i 2018 videreføres trods alt ikke i 2019.

Knæk og bræk i 2019

Jakob Larsen

13-03-2019
www.fiskepleje.dk


Ved foredragsarrangement i Sammenslutningen ved Storå 12. marts 2019 luftede fmd. for sammenslutningen Gunnar Pedersen det spørgsmål overfor DTU Aquas forsker Einar Eg - om det ikke var tiden at frede havørreden i Storå, da lystfiskerfangsterne afspejlede en ringe bestand af gydefisk?

Rigtigt er det at havørredfangsterne i Storå og mange andre vandløb i 2018 ikke var prangende. I Storå blev der fanget/indberettet ca. 250 stk. hvoraf halvdelen blev hjemtaget.

Jeg er af den overbevisning at en fredning fra lystfiskerside kun har ringe effekt og at der er noget helt andet på spil.

Laksen har haft stor fremgang i de sidste 10-15 år - Der hjemtages langt flere laks end ørred. Laks og ørred har begge haft stor gavn af udlagte gydestryg med gydegrus, der bare indenfor Holstebro Kommune udgør ca. 30.000 kvadratmeter siden kommunalreformen. Det ser ud til at der er en god bestand af ungfisk af ørred på de restaurerede strækninger og også en massiv tilstedeværelse i de vandløbsspidser, der restaureres i disse år - så der kommer gydefisk frem til gydeområderne og der produceres langt flere ørredyngel nu end tidligere.

At tro at en fredning af 127 havørred mod hjemtagelse vil vende billedet for havørreden er noget naivt i min optik.

Det man derimod skal have fokus på som et af flere elementer er, at de producerede ørredsmolt overlever i langt højere grad end nu og her må blikket rettes mod fjord og skarv.

Der er behov for en effektiv kampagne mod skarven, der tilsyneladende støvsuger fjorden for fisk. Ligesom der er behov for at se på om garnfiskeriet - både det legale og illegale fiskeri i fjorden udgør et problem for havørredbestanden. En sådan undersøgelse er i gang i forhold til det legale garnfiskeri.

Der er også stadig behov for at øge gyde- og opvækstmulighederne for havørred i de små vandløb, hvor mange jf. ørredkortet (se link) har en ringe tilstand. Ørredkortet er dog ikke den hele sandhed, da der masser af steder er dokumenteret store tætheder af laksefisk få hundrede meter fra ørredkortets stationering.

Så min anbefaling til SVS er, at rette fokus på de reelle problemer for ørreden og det er ikke hjemtagelse af 127 fisk.

Derimod ikke sagt at SVS ikke kan anbefale medlemmerne at tage hensyn til havørredbestanden - Det kunne fx. være i form af at arbejde for et mindstemål på 45 cm som Holstebro Kommune anbefalede som et generelt mindstemål for helt, laks og ørred tilbage i 2012 og som så senere resulterede i at laksens mindstemål blev sat ned til 40 cm....uden at beskyttelsen af helt og havørred fulgte med.

Med god ret kunne man også spørge hvorfor man i Storå i foreningsregi stadig forsvarer et uhæmmet ormefiskeri, når man andre steder (læs Skjern Å) godt kan finde ud af at begrænse de mest skadelige fiskemetoder, der hindrer effektiv genudsætning af fisk der overlever?
I SVS er det kommet så vidt, at man nu ikke længere i fangstrapporten må se hvad fisken fanges på, da det i 2018 stod klart, at de fiskere der fangede og genudsatte rigtigt mange fisk anvendte orm og spinner. Gør noget ved det SVS!

Når alt det er sagt, er det også soleklart, at det ikke kan fortsætte som nu ved Vandkraftsøen. Der skal simpelthen nu findes en løsning for faunapassage med et langt omløb forbi hele søen fra opstrøms Tvis Møllevej til nedstrøms Ringvejen - et projekt som kan realiseres i perioden 2022-2025.

Som ørredkortet viser er der opstrøms søen en helt utilfredsstillende bestand af laks og ørred og her et kæmpe potentiale for også at forbedre forholdene for ørred.

DTU Aqua bruger meget unødig krudt på at følge en stabil laksebestand som vi alle i forvejen kender størrelsen af - måske det var på tide at fokus blev rettet mere entydigt mod ørred?

Jakob Larsen

14-02-2019
www.fiskepleje.dk

DTU Aqua har også i 2018 estimeret lakseopgangen i Storå. I forhold til opgørelsen i 2015 er opgangen i 2018 mindre og estimeret til ca. 4.100 stk. Estimatet virker sandsynligt og forholdene har også været gunstige ved fangst- genfangstfiskeriet med forholdsvis lav vandføring, så laksene ikke i stort omfang er trukket op i sideløb
.
Det er ikke meget overraskende, at bestanden er lidt vigende i forhold til 2015-2017, men der er også forhold, der de kommende år trækker i modsat retning igen. Siden 2015 er der etableret ca. 5.000 kvadratmeter gyde- og yngelopvækstområder i Holstebro Kommune og der er især i Idom Å og øvre Gryde Å skabt grundlag for en større smoltproduktion ved fjernelse af stemmeværket ved Idom Dambrug i 2016 samt genslyngning af øvre Gryde Å.
Dark Horse i de kommende år vil være hvordan bæveren breder sig og forvaltes og hvordan skarv forvaltes.

En ny national forvaltningsplan for laks udgives af Miljøstyrelsen i foråret 2019.

2019 sæsonen burde byde på et godt fiskeri på mellemlaks og også være året med de sidste mærkede smålaks, der stammer fra de sidste udsætninger af 20.000 1-års laks i Storå i 2017.
Det vil være meget uheldigt hvis der fremover i væsentligt omfang kommer opdrættede laks fra Skjern Å op i Storå, hvor vi gerne vil have den ægte vare med så stor genetisk tilpasning til Storåsystemet som muligt.

Den totale lystfiskerfangst (hjemtagne + genudsatte) udgjorde i 2018 1251 stk. og dermed ca. 30% af den estimerede bestand.

Frekvensen af vildlaks i undersøgelsen var ca. 60 % mens den tilsvarende opgørelse i lysfiskerfangsternes hjemtagne laks var omkring 75 %. Storå er uanset opgørelsesmetode det vandløb med den største andel af vildlaks.

Jakob Larsen

03-02-2019
LINK : Skjern Å lakseopgang - Estimat 2018

I modsætning til en række andre lande estimeres gydeopgangen af laks i Danmark ved brug af elfiskeri og fangst - genfangstmetoden.
I flere tilfælde har metoden vist sig ikke at give et troværdigt resultat. 2013 opgangen i Storå blev efter min og lokale lystfiskeres vurdering markant underestimeret med det resultat, at man ved den store lakseundersøgelse i hele Storåsystemet i 2015 dårligt kunne få tallene til at stemme.

Nu er det så sket igen - denne gang i Skjern Å i forbindelse med den store lakseundersøgelse, hvor gydebestanden skal følges hvert år.
I perioden 5-9 november 2018 blev 246 opgangslaks elfisket og mærket i Skjern Å, den nederste del af Omme Å og en strækning i Vorgod Å.
I perioden 27. november til 18. december 2018 blev hele 14 strækninger elfisket forskellige steder i Skjern Å systemet og hele 458 laks kom i båden og blev checket for mærker.
Hvor mange genfangster var der så blandt de 458 fra første rundes mærkning?

7 stk - siger og skriver sølle syv laks var mærket!

En så lille genfangst kan ikke bruges til at estimere bestanden på bare nogenlunde forsvarlig vis, hvilket da også er droppet, man vil trods alt ikke gå ud med et estimat i omegnen af 22.000 laks +/- 15.000. Ud fra lystfiskerfangsterne er det så i stedet konkluderet af DTU Aqua, at opgangen nok var ca. som i 2017, hvilket så bliver grundlaget for kvoten i 2019.

Tilbage står spørgsmålet om det er rimeligt at sejle rundt med elfiskegrej og hive over 700 tæt på gydemodne laks op i båden med de skader og ulemper det medfører - for efterfølgende at konstatere, at der ikke var et resultat, der kunne bruges, ud over at man fik et mål for antallet af udsatte laks (52,6 %) i forhold til vilde laks (47,4 %) ?

Det synes jeg på ingen måde er rimeligt.

Det går efter min vurdering simpelthen galt med de forudsætninger undersøgelsen bygger på, nemlig at laksene efter mærkning ALTID fordeler sig jævnt over å-systemet til de stræk, der elfiskes i anden runde.

Vil DTU Aqua erkende det? NEJ, det er mere bekvemt at give grejet skylden...fejl på mærker, scanner osv. Ellers har man jo stillet spørgsmål ved selve setup-et.

I Storå-systemet var min observation ved den netop overståede gydesæson, at gydningen fandt sted meget sent og at der var opgang i tilløb til Storå, hen efter nytår. I relation til Skjern Å undersøgelsen kan det betyde at de laks, man mærkede i perioden 5-9 november ikke havde fordelt sig op i tilløbene da man elfiskede 2. gang.

Min forventning er, at man for opgangsundersøgelsen i Storå trods alt får et bedre estimat, da man havde en lang tør periode og en lille opgang af laks til sideløb før mærkningen. Vi får se.

Men igen - Er det ikke på tide at strategien bliver lagt om og at et estimat for gydebestanden baserer sig på noget andet end elfiskeri - feks. lystfiskerfangster...?

Norske forskere ser genetiske metoder som en god og brugbar metode til at estimere en gydebestand se fordrag af Geir Bolstad her: https://www.youtube.com/watch?time_continue=924&v=QCxJGuBIddE (kan kopieres ind)

Jakob Larsen