21-03-2020

!6. april 2020 går laksefiskeriet løs igen i Storå. En masse mennesker stimler sammen på parkeringspladserne, da der sikkert er godt med laks i den bredfyldte å. Hvad med corona vil nogen med garanti spørge og skal vi ikke lave en masse regler i den foibindelse?

Ja, havde man gjort som tidligere anbefalet og startet sæsonen tidligt fx. 20 marts  på et tidspunkt med med få laks i åen, ville sæsonen stille og roligt komme igang uden den store panik. Det gjorde man så ikke og nu er der lagt op til "buisness as usual" med godt med folk på parkeringspladserne. Hvad kan man gøre ved det? Ja, man kan da anbefale at samkørsel begrænses så man ikke risikerer at smitte hinanden i bilerne. Det vil så også fylde parkeringspladserne op med færre mennesker, så det respekteres at man ikke samles i større antal. - Så lav nogle flere midlertidige parkeringspladser SVS!

Men ellers - brug den sunde fornuft og hold afstand til medfiskerne.

Så skal det nok gå alt sammen...

Jakob Larsen

02-03-2020
Link artikel på Ilaks.no


Hvor er det frustrerende, at det igen er gået galt med lakseopdræt i landbaseret dansk fiskeopdræt. Jf. børsmeddelelse fra Atlantic Sapphire (norsk ejet moderselskab) har Langsand Laks i Hvide Sande 29. februar 2020 haft et driftsuheld, der har kostet 227.000 af anlæggets laks livet. I 2017 gik det også galt i stor målestok.
Det er bedrøveligt for firmaet, men mindst ligeså sørgeligt for resten af RAS-branchen, at noget sådan stadig kan finde sted ca.10 år efter opstart.
Hvis man ikke snart har kontrol over de biologiske og kemiske processer i saltvandsbaserede RAS-anlæg, hvordan skal man så se en vækst i RAS-branchen, hvor investorer vil skyde penge i projekterne og forsikringsselskaber vil dække de tab, der "forhåbentligt" meget sjældent vil opstå?
Det må være oplagt, at Atlantic Sapphire offentliggør, hvad der gik galt og hvordan hele branchen kan undgå, at det sker igen. Det er nok ikke forkert at gætte på at ½ - 1 mio. kg laks kan være gået tabt. Der kan godt nok etableres meget måleudstyr, overvågning og nødprocedurer for værdien af disse fisk.
For vildlaksen i Norge er det også dårligt nyt, da havbrugsbranchen jo vil se resultater fra de landbaserede anlæg, der gør det muligt at droppe havbrugene og dermed fjerne truslen fra lakselus (havlus) samt genetiske konsekvenser af undslupne opdrætslaks - netop styrkerne i landbaseret opdræt.

Jakob Larsen

26-02-2020
Storå Ålaug hjemmeside


Ved Storå i Holstebro er dannet et nyt ålaug, der vil arbejde for at Storås vandføringsevne forbedres fra Holstebro til Vemb for at mindske oversvømmelser af huse i Holstebro. Der skal opgraves og slås grøde hele vejen, må man forstå.

Nogen må fortælle ålauget, at det ikke hjælper på vandføringsevnen i Holstebro, at forbedre vandføringsevnen ved Vemb, hvor Storå har et vandspejl, der ligger 7 meter lavere end i Holstebro.

Man kan lave sit eget eksperiment. Tag et stykke tagrende , hold det på skrå og hæld vand i foroven. Vandet vil danne en fin strøm ned gennem renden med samme vanddybde på hele strækningen.

Prøv så at blokere tagrenden forneden (ved Vemb) og hæld samme vandstrøm i igen øverst. Er der en påvirkning af vandspejl øverst (ved Holstebro)? Nej, vandet løber bare over kanten nederst (ved Vemb) og der er absolut ingen effekt ved Holstebro. Skulle der være en effekt skulle man byggen en 7 m høj dæmning på tværs af dalen ved Vemb...Så ville der blive en effekt ved Holstebro, såfremt det regnede længe nok til at magasinet var fyldt til randen...

Faktisk det redskab Holstebro Kommune foreslår ved at bygge en dæmning ved motorvejsbroen opstrøms Holstebro By - det virker. - Ålaugets forslag har ingen effekt, er til skade for åens laksebestand og andet dyreliv og iøvrigt i strid med naturbeskyttelsesloven.

Åen er blevet uddybet i Holstebro, vandløbet vedligeholdes her løbende og vandløbsregulativet er overholdt (se kommunens nyhed 24. feb. 2020). Ved renseanlægget er åen gjort ekstra bred og dyb, så man her kan opgrave sand efter behov. Det ålauget foreslår er med andre ord allerede foretaget i den udstrækning, det nytter for byen.

Der er også folk, der tror det betyder noget for vandstanden i Storå i Holstebro at slusen er lukket i Torsminde...Vandet stiger i fjorden og op i engene ved Vemb - det er det. Effekten i Holstebro et rundt 0.

Jakob Larsen

27-12-2019

Det går godt for laksebestanden i Storå, der ligger på et stabilt højt niveau. Det samme kan ikke siges om havørredbestanden, der halter noget bagefter.

Hvad er årsagen til denne forskel - havørreden har vel også glæde af alt den udlagte gydegrus og de fjernede spærringer?

Ja, det har havørreden, men det ser ud til at laksen nu også indtager de mindre bække, der før var forbeholdt havørrederne. Holstebro Kommune har over nogle år restaureret Pilkmose Bæk, der er et lille vandløb der løber gennem militært område og ud i Gryde Å ved Hestbjergvej. Selv i dette lille vandløb, er der nu gydende laks (jeg så en lille død hanlaks her den 27. december 2019).

Så havørreden er i konkurrence med laksen om gyde- og opvækstareal. Havørreden gyder normalt før laksen og der er derfor risiko for at havørrredens æg graves op, når laksen gyder efterfølgende.

Havørreden har også i havet sværere forhold. Havørreden bliver i forhold til laksen tæt på Storå og mange må formodes at gå tabt i højrisikoområdet Nissum Fjord (skarv og garnfiskeri), mens laksen kun har et kort ophold her på rejsen til og fra åen.

Skal havørredbestanden styrkes er der flere veje at gå:

  • hjembring flere laks så havørreden presses mindre på gyde- og opvækstområderne.
  • Restaurer flere af de helt små vandløb.
  • Reducer skarvbestanden ved regulering eller ved at tiltrække flere havørne.
  • Sæt mindstemålet på havørred op til 45 cm.
  • Fortsæt anbefaling af frivillig genudsætning.

Godt nytår

Jakob Larsen

03-11-2019
www.fiskepleje.dk Hvorfor går de danske laksestammer frem?

Laksesæsonen i Storå med tilløb er nu helt slut her ved udgangen af oktober. Hvordan gik det så? Ja, der var mindst lige så mange laks som de foregående 2 år. I alt blev fanget 1.244 laks og det skal sammenholdes med de 1.251 laks, der blev fanget både i 2018 og 2017 og det på trods af at der i 2019 var en lukkeperiode på hele 14 dage pga. varmt åvand samt en ekstremvandføring op til sæsonslut 15. oktober, der klart har påvirket totalfangsten negativt.

Studeres årets indberetninger til www.svstoraa.dk nærmere viser det sig, at 80% af de hjemtagne var vildlaks med fedtfinne, når man udelukker fangstindberetninger med indberettet "ved ikke". Det billede stemmer også godt overens med de fangstfotos, der er lagt op på hjemmesiden.

Næste år vil det vise sig blandt smålaksene (grilse) i hvor høj grad udsatte fedtfinneklippede laks fra de andre vestjyske åer svømmer ind i Storå. De sidste udsætninger i Storå fandt sted i april 2017 og dermed er de sidste udsatte laks i Storå vendt tilbage som grilse i år. Man kan forvente, at antallet af fedtfinneklippede fremadrettet er flere hundrede, da bl.a. de 170.000 udsatte laks i Skjern Å ikke alle har en stærk prægning på Skjern Å. De 20 % udsatte i årets fangststatistik kan næppe kun stamme fra de 20.000 årligt, der tidligere blev udsat.

Ansatte i DTU Aqua har publiceret en artikel (se link øverst), der kommer med bud på hvorfor de danske laksestammer er gået frem som nogle af de få i verden. DTU angiver flg. årsager til den danske succes:

1. Forskningsbaseret rådgivning og forvaltning af bestandene.
2. genetiske undersøgelser og retningslinjer for bestandene i de enkelte vandsystemer.
3. Optimerede udsætningspraksisser.
4. Restaurering af laksenes gyde- og yngelopvækstområder.
5. fjernelse af spærringer i vandløbene.

DTU Aqua konkluderer at "ingen af ovennævnte indsatsområder kan stå alene, men først opnår den fulde virkning i samspil med de andre".

Det er min påstand, at konklusionen ikke er særligt velfunderet og at man sagtens kunne have opnået den samme fremgang helt uden udsætninger og i stedet brugt alle ressourcer på at opnå rent vand, fjerne spærringer og etablere gyde- og opvækstområder for laksene.

Indenfor Holstebro Kommune er der siden 2007 etableret mere end 28.000 m2 gydeområder med udlagt gydegrus og fjernet 7 dambrugsspærringer. Det er denne indsats, der har sikret fremgangen af vildlaks fra nogle få hundrede til nu over 3.000 stk. Vel og mærke en indsats, der med undtagelse af projekter i Råsted Lilleå er sket helt uafhængig af den nationale forvaltningsplan for laks.

Holstebro Kommune måtte insistere på at få afsluttet udsætningerne i Storåsystemet. Dette tiltag blev politisk anbefalet allerede i 2014. DTU Aqua ville jf. referat i §7 Udvalget (2. feb. 2016) fortsætte udsætningerne frem til 2021, men sådan gik det heldigvis for laksene ikke, da der allerede i 2015 viste sig at være opnået gunstig bevaringsstatus for vildlaksene (min. 1.000 vilde opgangslaks som gennemsnit jf. krav i forvaltningsplanen fra 2004).

Dambrugene i Storåsystemet har været en vigtig medspiller i processen. Som resultat af Dambrugsudvalgets arbejde (marts 2002) blev der udviklet koncepter for sammenlægning af dambrug og opdræt baseret på grundvand i stedet for åvand, så stemmeværkerne helt kunne nedlægges. Risikovillige dambrugere gik med i udviklingen, investerede og sikrede forudsætningerne for en dambrugsproduktion uden spærringer i vandløbene og med en vandløbskvalitet, der gik fra faunaklasse 4 (forureningspåvirket) til faunaklasse 7 (høj vandløbskvalitet). Laksenes krav til vandkvalitet er faunaklasse 5 (god økologisk kvalitet) og uden denne dambrugsindsats ville det stadig have stået skidt til med laksebestanden i de jyske vandløb og bla. i Råsted Lilleå, Gryde Å og Idom Å, hvor der nu er fri passage.

Kan den danske succes så overføres til andre lande?

Ja, det får vi se, men i udgangspunktet er udfordringerne i bla. Norge nok mere relateret til lakselus/havlus og fremmede havbrugsgener end mangel på gydegrus. Tyskland ville være et sted at starte.- Og fint som Einer Eg, DTU Aqua, redegjorde for på den overståede laksekonference at der etableres laksestammer hele vejen fra Spanien til NordNorge. Et sammenhængende udbredelseskort for den Europæiske laksebestand er vigtigt ved klimaforandringer, så tilpassede gener gradvist kan overføres mellem laksestammerne efterhånden som temperaturen forventeligt stiger.

Den danske model:

Skab rent vand - fjern spærringer - etabler gydeområder - introducer laks i 3 år, hvis de ikke findes i vandløbssystemet.

Jakob Larsen