18-04-2021

Laksefiskeriet er skudt igang ved Storå og de andre vestjyske laksevandløb. Hvordan gik det så? 

Som forventet må man sige.

- Fra morgenstunden var der om muligt endnu flere biler end tidligere set og alle parkerinspladser var stopfulde og mere til. Ved middagstid var der ca. 50 parkerede biler ved de 2 pladser lige ved Bur Bro.

Hvor mange lystfiskere der reelt var til stede er ingen vidst helt klar over.

HOF havde sat dagkortprisen op før årets premiere. Det var ikke til at se på tilstrømningen. De 73 fangede preimierelaks fra 2020 fik mange til at se Storås vej.

40-45 blanke premierelaks måtte i år med hjem. En fin fangst den lave å taget i betragtning - også en enkelt af de helt store på 17,6 kg. Mange nye navne er på fangstlisten - meget få lokale.

Kan og skal det fortsætte også de kommende år på samme måde?

Jeg håber det ikke. Der må komme fornuft ind i forvaltningen, så fiskeriet blver mere hensigtsmæssigt. Start og slut sæsonen tidligere i laksevandløbene...som i Gudenåen.., det vil give de besøgende en langt bedre fiskeoplevelse, da fiskepresset fordeles. 

I vinter var der tegn på at antallet af gydefisk var mindre end ellers -ikke alle gydestryg blev brugt. Det må man være yderst opmærksom på fremadrettet og træffe de rette beslutninger.

Det er næppe den rette beslutning at man har 2-delt kvote ved Skjern Å og ikke ved Storå og heller ikke at man fisker mere skånsomt i Skjern Å end i Storå. Begge dele presser storålaksen og det kan næppe fortsætte uden negative konsekvenser for bestanden. I 2020 var der storlakseår, men ikke mange store var at se på gydebankerne i december...tankevækkende.

Jakob Larsen

28-03-2021
Bæveren i Danmark - et forsvarsskrift for vandløbene - oplæg til debat - Bent Lauge Madsen


Bæver i Danmark - Her kan du læse Bent Lauge Madsens forsvarsskrift for de danske vandløb. Debatoplæg marts 2021.
Det fremgår, at Miljøministeriet ikke har involveret sagkyndige på vandløbsområdet og ej heller fulgt internationale regler for udsætning af fauna.
I øvrigt at bæveren neutraliserer vandløbenes naturlige dynamik, skaber kilometerlange sedimentationszoner foran dæmningerne med sanddyner, der er en tikkende bombe for vandløbet nedstrøms, når dæmningen med tiden kollapser.
I øvrigt, at der ikke ligger danske undersøgelser til grund for bæverforvaltningsplanerne, der viser at biodiversiteten overordnet set rent faktisk forbedres af bæveren.
Vandrefisk og rundmunde kan ikke komme op til gydeområder og ungfisk af samme kan ikke komme retur til havet...der er nok af problemer.

Bæveren er et fantastisk dyr - en økologisk entreprenør - som laks og havørred, men i de danske vandløb passer den bedst ind hvor vandløbene har ringe fysiske forhold eller er tilstrækkeligt vandførende, så bæveren ikke bygger dæmninger.

Jakob Larsen

24-03-2021
Bæver i Danmark - Når Rewilding løber løbsk


Ferskvandsbiolog Bent Lauge Madsen har involveret sig kraftigt i hele bæversagen - fra bæveren blev udsat og til nu hvor der ligger en påklaget forvaltningsplan for bæver.
Som det fremgår af Bents artikel i www.Gylle.dk har Miljøministeriet i hele sagsforløbet indtaget en "vi alene vide attitude" og på intet tidspunkt er vandløbenes fagfolk blevet inddraget.
Hele bæverforvaltningsplanen er et partsindlæg til forsvar for bæveren og de dyrt genoprettede danske vandløb ofres i processen.
I vores område er det primært Gryde Å og Idom Å, der er ramt af en række spærringer. I Idom Å er der bruget mere end 8 mio. kr på at nedlægge 2 dambrug og skabe fri faunapassage ved Ormstrup Fiskeri (1985) og Idom Dambrug (2016). Nu blokkerer bæveren vandløbet bid for bid. Pt. er der minimum 3 bæverdæmninger i Idom Å.

Som Bent indleder:

" Problemerne med bæveren i vestjyske vandløb er selvskabte. ”Vi alene vide”-ministeriet kunne fra starten have høstet fra vores rige vidensbank om vandløb. Var det sket, havde vi måske kunnet redde de milliondyre vandløb. Måske havde nogen foreslået, at der skal være vandløb for bævere og vandløb for den atlantiske laks og andre af det naturligt strømmende vands indbyggere, som vi har ofret så mange penge og kræfter for at sikre? Men sådan gik det ikke"

Det er stadig muligt at få skuden på ret køl, men det haster og det kræver at Miljøstyrelsen indtager en mere dialogbaseret tilgang hvor der også fokuseres på vandløbets biodiversitet. At bæveren er en sand åbenbaring for biodiversiteten bredt, mangler vi stadig at se.
----------
Efterskrift: 25 marts 2021 om formiddagen har ukendte gerningsmænd fjernet dæmningerne i Idom Å 100% og det er både dumt og ulovligt. Dumt fordi det sender en flodbølge af sand og mudder ned over gydebanker, hvor æg stadig ligger gemt. Ulovligt fordi det kun er sekunddærdæmninger - dem opstrøms bæverboet der må fjernes af lodsejer og myndighed.

Jakob Larsen

06-02-2021

Selvom vi i Danmark er væsentligt længere fremme end nordmændene, når det gælder vandløbsrestaurering, er der alligevel noget at hente i denne video (start tid 2.18 og slut 3.16) og specifikt 2.29 ved tal for gydegrusprojekter.

For hvad koster tiltagene og ikke mindst hvad er levetiden - så man også regner en driftsudgift med?

I 2020 har der egentligt været en fin fangst i Storå - første år, hvor der ikke indgår udsatte laks i storåsystemet, når det gælder smålaksen 1,5-3,5 kg. Fangsten harmonerer bare ikke 1:1 i forhold til det antal gydefisk, jeg og ligesindede kunne observere på gydebankerne i gydesæsonen 2020-2021. Der var fine gydelokaliteter, der i højere grad er sprunget over i denne sæson. Det rejser så følgende spørgsmål:

Er bestanden gået ned i 2020, selvom der er fanget flere fisk?

Ja, det er min vurdering - ikke voldsomt, men nok til at det skal tages alvorligt, der er tale om en tendens.

Hvad skyldes nedgangen?

Da der er fanget flere smålaks i år end tidligere kan det ikke hænge sammen med de manglende udsætningsfisk i storåsystemet efter udsætningsstoppet i 2017 snarere tværtimod. Nej, jeg tror især der er 3 vigtige forhold, der skal håndteres. Det ene er at fiskene skal overleve genudsætning og her bliver man altså nødt til at tage effektive midler i brug og ikke holde hånden over fiskemetoder, der notorisk er kendt for at give problemer ved genudsætning - Det er der ikke råd til.
Fiskepresset i Storå øges når kvoten lukker i Skjern Å. Det dur ikke. De store laks der skulle have været på gydebankerne var fraværende. Til gengæld blev der fanget 73 storlaks på premieredagen. Jeg vil hellere undvære dette premiereklondike for at sikre fiskene i december. Spred fiskeriet ud som i Skjern Å og gerne endnu længere ud ved at starte FØR klonidike sætter ind og stop så samtidig med det oktoberfiskeri efter næsten gydemodne fisk, hvor ca. 200 laks skal op og vende..

Det var den ene pointe - tag ordentligt vare på fiskene!

Det andet - og det er her videoen kommer ind - man er ikke i mål selvom man i vandområdeplanen eller i regi af lystfiskere, kommuner eller andre har udlagt gydegrus efter alle forskrifter fra fiskepleje.dk. Som det fremgår af videoen har tiltagene en LEVETID og der er derfor en driftsudgift forbundet med de fleste restaureringstiltag. Når man lægger gydegrus ud i et tæppe som foreskrevet, sker der ofte det at gydegruset, ved laksefiskenes gydegravning og luftning, flyttes nedstrøms med ca. 1 m pr. år. Gruslaget stakkes op og banken bliver kort stejlt og noget dækkes til af sand - resten havner måske i et dybt sving. Med andre ord gyde- og opvækstarealet formindskes gradvist over tid. Efter 10 år er stryget, der ved etablering var 15 m langt måske kun 2 m langt. Det vil selvfølgelig have den konsekvens, at den top i gydebestanden, vi så i 2015-2017 på omkring 6.000 laks, nu er på vej ned fordi det tilgængelige gydeareal formindskes og ikke længere fungerer så ekstremt effektivt som det gjorde, da det i løbet af få år blev etableret sammen med spærringssaneringer ved dambrug i Råsted Lilleå og Gryde Å fra 2007-2012.

Er der andre forklaringer? Ja, jeg har jo tidligere gjort en del ud af at beskrive bæverens indvirkning på de bedste vandløb. - Og også i regi af borgergruppe og sammen med en lodsejer klaget over situationen med en bæverforvaltningsplan, der smider vores fornemmeste vandløb under bussen, her vil man hellere have sumpnatur. Bæverens dæmninger tilsander gydeområder og forhindrer laks, havørreder og lampretter i at komme op i de mindre, men produktive vandløbssystemer. I Gryde Å var det til den produktive del fra Nr. Felding og opstrøms til Skjernvej og I Idom Å fra 1,5 km syd for Ringkøbingvej og opstrøms. Det er alvorligt, da det netop er her vi har naturlige grusforekomster og hvor der IKKE er en driftsudgift vedr. grusudlægning. Den udsatte bæver og især Miljøstyrelsens administration af samme har i 20/21 gydesæsonen skylden for, at der ikke produceres lakseyngel på lange strækninger, hvilket kan betyde at udvandringen af smolt i 2023 vil være markant lavere (mit bud 33% lavere) end den ellers ville have været uden bæverdæmninger.

I videoen er det vurderingen at driftsudgiften ved etablering af et gydeområde er 10-15 norske kroner pr. kvadratmeter pr. år ved en levetid på 8-13 år. Hvis vi regner med en udgift på udlagt gydegrus på 500 kr pr. kubikmeter i Danmark og en levetid på 10 år samt en lagtykkelse grus på 30 cm bliver den årlige driftsudgift ca. 15 kr pr kvadratmeter og det tror jeg ikke er helt forkert.

I videoen understreges også betydningen af luftning af bunden. Her tænkes ikke på gennemblæsning med en spulepumpe, men at man med en grubetand/gravemaskine løsner den sammenkittede oprindelige grusbund. Der er mange steder i Storå, hvor tiden uden laksen som økosystemingeniør har medført en hård lukket sammenkittet vandløbsbund uden selvrensende effekt, der måske igen kan gøres åben for få midler og det vil være en udgift uden medfølgende driftsudgift, da laksen klarer ærterne fremover og laksen er gratis når forholdene er gode.

På falderebet kan det tilføjes at odder og fiskehejre ser ud til at være i vækst. Et af de steder hvor laksen svigtede i år er i Gryde Å ved Mølbak Dambrug, netop her har en odderfamilie slået sig ned, Det er naturlige biologiske svingninger rovdyr/byttedyr interaktioner og det skal der være plads til. Bæveren kørte man herop i lastbil, men glemte at den ikke havde nogen fjender som den havde for 2.500 år siden hvor den sidst var her..

Jakob Larsen

30-12-2020

Godt nytår her fra sofaen. Juleferien er brugt med at skrive klage over bæverforvaltningsplan og besøge de lokale vandløb, for at se om der skulle være gydeaktivitet. Lad det være sagt med det samme. Det har været lidt tyndt med de stor laks på gydebankerne..måske er det hele forsinket pga. høj temperatur...eller måske er det bare ikke i år - men næste år.

 I både Pilkmose Bæk og Felding Bæk ser det ud til at der har været fin havørredgydning.

Den øverste del af Gryde Å ved Skjernvej har skuffet og kun fisk op til 1,5 kg er observeret her hvor det normalt vrimler med gode fisk i juleferien. Bæverdæmninger har en stor del af skylden. Det ser ud til at laksen møder større og større udfordringer.

I 2020 startede året med kæmpe nedbørsmængder, der gav anledning til en vandføringshændelse i Storå, der normalt kun ses hvert 30´te år. De store vandmængder gav anledning til en meget stor sandtransport fra dræn og errosion af brinker, der har været hård ved æggenes overlevelse i gydebankerne og som stadig dækker gruset mange steder.

Det ser ud til at der er et lille antal skarv ved vandløbene i øjeblikket, men til gengæld er der fiskehejre overalt på de lave stryg. 

I december havde jeg en stor oplevelse i Gryde Å, hvor jeg på 15 m afstand kunne følge en hel odderfamilie 3 stk dykke og fiske i åen.

God nytår og knæk og bræk i 2021

Jakob