15-01-2022
Skånsomt åfiskeri efter laks og havørred.

Kunne ikke have skrevet det meget bedre selv, men her er det næstformand Kim Kragh fra Sydvestjysk, der fører pennen.

Jakob Larsen

29-12-2021

Nu er det snart tid for nytår 2021 og det kan evalueres hvordan laksegydesæsonen er forløbet så langt. Jeg kan godt afsløre, at det ikke ser opløftende ud og at nedgangen i lystfiskerfangsten afspejler sig i en nedgang på gydebankerne.
Det har igen i år været svært at opspore laks på gydebankerne og det ser ringe ud i Idom Å og Gryde Å - og også i Vegen Å mangler der laks på nogen af de ellers fine gydestryg. Så den manglende bekymring, der findes i HOF-bestyrelsen (jf. seneste HOF-medlemsblad, formandens beretning på generalforsamlingen, redaktørens "fangster 2021") kan jeg på ingen måde bakke op om.
Der skal gøres noget markant anderledes og det skal ske allerede fra sæsonen 2022 ellers kommer bestanden hurtigt i underskud.
3 laks hjemtaget på kommunekvoten siger alt om de manglende laks omkring Holstebro. Alligevel blev der fanget over 1.000 laks i åen og de fleste genudsat. Hvor er så de genudsatte - lever de? De burde jo findes på de bedste gydestryg, men det er de så ikke, viser det sig nu. De få laks jeg trods alt har set har været ramt af svamp.
Det der bør ske nu er at lystfiskerne tænker lidt mere på laksen end på optimering af egen fangstchance og efterfølgende fotoseancer. Laksen er presset af flere fiskere, forøgede bævereffekter, umiddelbart flere fiskehejre, skarv, flere oddere, forøget sandvandring de seneste år samt et gradvist formindsket gydeareal.
Når det er realiteten og vi nok ikke kan påvirke bestanden af fiskehejre og odder, må der sættes ind på de andre fronter.
Der gøres et stort og nærmest umuligt arbejde for at fjerne bæverdæmninger flere gange ugentligt og sikre passage for bl.a. laksen op i øvre dele af Vegen Å, Gryde Å og Idom Å. Der kommer bare ingen laks op i øvre Gryde Å og Idom Å i år ser det ud til. Har vandstanden været for lav - eller er de manglende laks udtryk for at presset fra andre laks længere nedstrøms mangler? I rekordåret 2017 var der kamp om gydeområderne og det har helt sikkert været med til at presse laksene langt op i vandløbene. Man kan håbe lidt regn vil hjælpe, men tvivlen har meldt sig...det ser ikke ud til at opgangen kommer.
Så i 2022 må den have en skalle på flere fronter. Lystfiskerne skal forstå at laksen er presset og at det vigtigste er at anvende fiskemetoder, der bedst muligt medfører færre laks på land og sikrer flere på gydebankerne. Der skal igen etableres flere gyde- og yngelopvækstområder og Miljøministeriet må bringes til at forstå at det haster med en ordentlig løsning for Storå ved vandkraftsøen og en ordentlig løsning for bæver, hvor også laksen tilgodeses i langt højere grad. I udkast til vandområdeplanen har ministeriet udskudt stillingtagen for vandkraftsøen til 2024.

Der er nok at tage fat på.

Godt nytår!

Jakob Larsen

23-10-2021

Laksesæsonen er nu slut i Storå fra vandkraftsøen og ud til Felsted Kog. 1.047 fangede laks blev det til i år, hvilket er ca. 200 færre end de seneste 4 år, der har ligget helt ekstremt stabil på ca 1250 stk årligt med et lille plus i 2020. Er årets fangst tegn på en nedadgående tendens og skal der handles på det?

Fangsten afspejler hvor stor lakseopgangen har været i kombination med hvilken fiskeriintensitet, der er lagt ned over bestanden. Der kan godt være en relativ stor fangst selvom lakseopgangen har været mindre end tidligere. I 2015 var fangsten "kun" 808 selvom DTU Aqua estimerede opgangen til all time high små 6.000 laks. Ikke svært at konstatere, at der var flere laks i åen i 2015 og færre fiskere, end der har været i år. 

Ved Storå fisker man ikke særligt skånsomt. Man har indtil nu ikke gjort noget for at mindske udtaget af de største laks. Man fisker løs med maksimal fiskeriintensitet fra 16. april, hvor åen er fuld af store laks og når storekvoten er fisket op kommer mellemlaksen, der så ikke indgår i fangsten til hjembringelse. I Skjern Å har man været lidt mere forudseende og delt storekvoten i 2 bidder så 2. halvleg starter midt i juni, hvor mellemlaksen har indfundet sig.

Hvad fanges laksene på i Storå? Ja, det kræver ikke den store analyse at konstatere, at især spinner, men også orm står samlet for langt hovedparten af fangsten. Spinner, ja - "kondomspinner" kunne der lige så godt have stået. Relativt få laks fanges på flue og især blink i Storå og frekvensen synes aftagende.

Er det et problem at fangsten primært gøres med kondomspinner og orm? Hvis meningen er at de genudsatte laks skal overleve og indgå i årets gydning, er det et problem at kondomspinner og orm samlet dominerer. Internationale forskningsresultater peger på, at der er større risiko for dybe krogninger, når der bruges orm og kondomspinner. DTU Aqua har desværre endnu ikke fået sat tal på sammenhængen i danske lakseåer på trods af at forskningskroner/fisketegnsmidler er blevet afsat til opgaven (2017-2019).

I 2020 var der en meget stor gennemsnitsstørrelse på opgangen, men da gydesæsonen oprandt var det svært at genfinde disse fisk på gydebankerne. Det er nærliggende at formode, at de ikke var der i antal som tidligere set.

Det er min hypotese med baggrund i bred erfaring med skandinavisk laksefiskeri, at de rolige danske vandløb i modsætning til de hurtige norske elve øger risikoen for dybe krogninger markant og det gælder også i fluefiskeriet. Det bør der handles på!

Et sted at starte var at stille krav om brug af enkeltkrog på alle agn, da det alt andet lige er nemmere at afkroge en fisk med enkeltkrog end en 3-krog, der sidder dybt i svælget. I fangstrapporterne forekommer med mellemrum ordlyden " Havørreden måtte desværre aflives, da krogen sad dybt og fisken blødte"...Mærkeligt nok er der ingen der skriver " laksen var kroget dybt og blødte, men skulle desværre efter reglerne genudsættes".

Mister man ikke flere laks med en enkeltkrog på spinneren? jo, måske lidt flere og gør det noget?  - Det er da ikke afgørende at alle laks kommer på land - og da slet ikke når spinnerfiskeri er så effektivt i det hele taget.

Anbefalingen til et mere bæredygtigt laksefiskeri skal være at starte fiskeriet tidligere end 16. april - gerne 10-15. marts hvor få laks er i åen og fisketrykket derfor tilsvarende lavt. Stop fiskeriet 30. september dvs. skån de farvede laks i oktober. Lav en 2- delt kvote i alle laksevandløbene. Stil krav om enkeltkrog på alle agn og stop ormefiskeriet, når den første laks er fanget på orm. Anbefal blink frem for spinner.

Hvad med ophør af udsætningerne har de ikke betydning på bestandsstørelsen? Udsætningerne af de sidste 20.000 stk 1-årslaks fandt sted i april 2017 og laksene vendte tilbage til Storå som smålaks i senest i 2019, mellemlaksene i 2019-2020 og storlaksene i 2020-2021. De laks vi ser fedtfinneklippet i åen nu i år er store fra den sidste yngeludsætning i 2017 og laks, der er fejlvandret fra Skjern Å. 20.000 udsatte laks giver dog ikke anledning til noget stort bidrag til bestanden dertil er dødeligheden i åen (før smoltfasen) og i havet før opvandring for stor - max. 500 laks er nok et realistisk bud.

Årsagen til de store årgange i 2015-2017 skal nærmere findes i det faktum, at der forudgående år var etableret massivt med gydeområder og mange af de ca. 30.000 m2, der er anlagt i Holstebro kommune efter 2007 har bidraget maksimalt til laksebestanden. Udlagt grus har dog størst effekt de første år efter etablering, mens det effektive grusareal reduceres over tid (sander til, stakkes op af laksegydning, begroes med vandranunkel mm).

Bæveren har også indfundet sig ved Storå og bæverdæmninger har siden 2015 med øget effekt forhindret laksen i at nå op flere af de mindre vandløbs gydeområder.

Så der er mange årsager til en vigende lakseopgang og langt flere anledninger til at bidrage positivt med løsninger, hvor man har indflydelse når nu fiskeriintensiteten ikke mindskes.

Jakob Larsen

 

 

10-06-2021

Så synger kvoten for de store laks over 75 cm på sidste vers, nu hvor der er under 10 stk. tilbage her den 10. juni 2021. I 2020 var kvoten væk allerede den 12. maj.

Hvad betyder det?

Det betyder at der er færre store laks at fange i 2021 end i 2020, men kvoten og fiskemetoderne er uændrede. Fiskepresset er ikke blevet mindre tværtimod.

En anden lære er at antallet af opdrættede fedtfinneklippede laks fejlvandret fra Skjern Å og de andre jyske laksevandløb til Storå er ret begrænset, hvilket er meget positivt.

Fangsten i Skjern Å og Storå følges pænt ad, men det må være nærliggende at formode at fiskepresset i Storå er forøget nu, da der indtil den 16. juni er lukket for anden halvdel af kvoten i Skjern Å.

Er det en fornuftig praksis i Storå?

Nej, det er tvivlsomt, der er risiko for, at når vi når gydeperioden i december er der igen for få gydelaks, som vi så december 2020, selvom der stadig kan komme en del mellemlaks op i åen, som der burde være mange af i år.

Det er et sårbart system, at man ved Storå forvalter uden at evaluere på forholdene som de opleves og uden at træffe bæredygtige valg, som man har gjort i Skjern Å, hvor man både øger overlevelsen af genudsatte laks ved mere skånsomme fiskemetoder og ved en todelt laksekvote, der beskytter flere af de store laks.

I 2019 var der også fiskeri og hjemtagelse af de store frem til 10 juni, så vi kan håbe på at totalopgangen trods alt bliver sammenlignelig.

Jakob Larsen

 

04-06-2021

Virussygdommen IHN har ramt regnbueørred i en række dambrug i Jylland og der bliver dagligt fundet flere udbrud (pt 7). Der er al mulig grund til ikke at shoppe en masse rundt mellem jyske vandløb, hvis man i år har fisket i Lindenborg Å, Holsted Å, Sneum Å, Vidå og Århus Å, der alle har dambrug og/eller P&T (Pinds Mølle) ramt af sygdommen.

Grej og støvler skal desinficeres før man fisker i andre vandløb fx. i vandløb i Storåsytemet. Også en række dambrug i Skjern Å og Kongeå er under mistanke, da der her har været transport af biler mv. der teoretisk kan have ført virus med fra ramte anlæg.

Jakob Larsen